Leverfunktion

Er kaffe godt for leveren?
Forskningen tyder på, at et regelmæssigt, moderat kaffeindtag kan nedsætte personers risiko for at udvikle en række leversygdomme – herunder cancer, fibrose (bindevævsdannelse i leveren) og cirrose (resultatet af en langvarig bindevævsomdannelse i leveren).

 

Hvor mange kopper kaffe skal jeg drikke for at få en gavnlig effekt?
Det er for tidligt at fremsætte præcise anbefalinger for størrelsen af det kaffeindtag, som måske kan være gavnlige for leverfunktionen. Videnskabelige undersøgelser tyder på, at et regelmæssigt, moderat kaffeindtag kan være gavnligt1,2,3. Dog kan visse patienter med specifikke tilstande være nødt til at begrænse deres koffeinindtag. F.eks. tilrådes gravide kvinder at begrænse deres daglige koffeinindtag til 200-300 mg – svarende til 2-3 almindelige kopper kaffe.

 

Skyldes fordelene ved kaffe koffein?
Mens nogle undersøgelser tyder på, at koffein muligvis forhaler progressionen af leverfibrose, alkoholisk cirrose og levercancer, er det stadig uklart, i hvor høj grad koffein er impliceret i at nedsætte risikoen for udviklingen af disse sygdomme. Undersøgelser tyder også på, at andre kaffebestanddele, bl.a. cafestol og kahweol (naturligt forekommende forbindelser, der findes i kaffeolie), og antioxidanter muligvis har en gavnlig effekt på leverfunktionen.

 

Er koffeinfri kaffe lige så godt som almindelig kaffe?
Undersøgelser tyder på, at koffein muligvis spiller en rolle for sammenhængen mellem indtag af kaffe og en lavere risiko for leversygdom. I øjeblikket er der dog ingen studier, der specifikt har undersøgt koffeinfri kaffes effekt på leverfunktionen.

 

Som kaffedrikker, kan jeg så drikke mere alkohol uden at øge min risiko for leversygdom?
Nej. Al lægelig rådgivning gør det klart, at et stort alkoholforbrug er skadeligt for helbredet. Voksne, som vælger at indtage alkohol, bør være opmærksomme på de anbefalede genstandsgrænser. Selv om forskningen tyder på, at kaffeindtag kan have en gavnlig effekt på leverfunktionen, opvejes de risici, der er forbundet med overdrevent alkoholindtag, ikke af indtagelse af kaffe.

 

Jeg har hørt, at alkohols effekt på leveren kan være anderledes for kvinder end for mænd. Er det samme tilfældet for kaffe?
Generelt er effekten af at drikke kaffe ikke forskellig for kønnene. Nogle, såsom gravide kvinder, rygere eller kvinder i hormonsubstitutionsbehandling, omsætter dog koffein med en anden hastighed end baggrundsbefolkningen. Gravide kvinder tilrådes at begrænse deres daglige koffeinindtag til 200-300 mg – svarende til 2-3 almindelige kopper kaffe.

 

Har al slags kaffe samme effekt?
Studier, der har undersøgt sammenhængen mellem kaffe og leverfunktion, har fundet gavnlige effekter af kaffe, som er tilberedt på forskellige måder, herunder som filterkaffe, pulverkaffe og espressokaffe.

 

Er det uskadeligt for personer med leversygdom at drikke kaffe?
Ja, der er ikke noget, der tyder på, at et moderat indtag af kaffe indebærer risiko for personer med leversygdom. Faktisk tyder nogle studier på, at kaffe muligvis kan forhale progressionen af leversygdom hos visse patienter.

 

Har kaffe fordele for personer med leversygdom?
Undersøgelser har vist, at personer med leversygdom, som regelmæssigt drikker moderate mængder kaffe, har tendens til at få en mildere sygdomsprogression.

Er du lærer?

Dansk Kaffeinformation tilbyder et spændende tværfagligt undervisningsforløb om kaffe. Materialet er udviklet til eleverne i udskolingen og inddrager elementer fra geografi, biologi, samfundsfag og historie. Eleverne vil i materialet stifte bekendtskab med bl.a. handel og råvarer, sundhed, dyrkning og høst samt kaffens historie og rolle i samfundet.