Hjertekar

 

Er kaffe dårligt for hjertet?
Nej, forskning viser, at indtagelse af kaffe ikke er forbundet med udvikling af kardiovaskulære problemer, herunder hjertesygdom, hjerteanfald, uregelmæssig hjerterytme eller højt blodtryk.

 

 

Er kaffe ufarligt for mennesker med hjerteproblemer?
Et moderat kaffeforbrug er generelt ufarligt for patienter med hjertesygdom.

 

 

Skal jeg holde op med at drikke kaffe for at holde mit hjerte sundt?
Der er ikke videnskabeligt belæg for at afholdenhed fra kaffedrikning øger den kardiovaskulære sundhed.

 

 

Kan kaffe være godt for hjertet?
Nogen forskning har fundet, at kaffeindtagelse er forbundet med en reduceret risiko for slagtilfælde hos kvinder. Om kaffeindtagelsen er direkte årsag til denne sammenhæng er uafklaret.

 

 

Kan kaffedrikning forhøje blodtrykket?
Kaffeindtagelses effekt på blodtrykket er relativt lille, og moderat kaffeindtag anses ikke for at være en risikofaktor for forhøjet blodtryk.

 

 

Jeg har hørt, at koffein forhøjer blodtrykket. Er det rigtigt?
Det er blevet påvist, at koffein får blodtrykket til at stige på kort sigt. Forskning har antydet, at der hos mennesker, som regelmæssigt drikker kaffe, er flere faktorer involveret end bare koffein, og nogle af dem synes at have modsatrettet effekt. Mange andre stoffer i kaffe, så som antioxidanter, opløselige fibre og kalium, har muligvis en gunstig effekt på blodtrykket.

 

 

Jeg har hørt, at mennesker, som drikker kaffe, har højere kolesterolniveauer, end dem som ikke gør det. Er det rigtigt?
Drikning af filterkaffe er ikke blevet forbundet med væsentlige forhøjelser i kolesterolniveauerne. Det er imidlertid blevet påvist, at indtagelse af kogt kaffe forhøjer niveauerne af både total- og LDL-kolesterol i blodet. Det skyldes, at de kolesterolforhøjende forbindelser i kaffe holdes tilbage i papirfilteret ved filterkaffe.

 

 

Er der andre bryggemetoder, der har den samme effekt?
Nogle studier har antydet, at kaffe brygget med brug af stempelkande indeholder høje niveauer af de kaffekomponenter, der påviseligt hæver kolesterol, så som cafestol og kahweol.

 

 

Findes de kolesterolforhøjende komponenter i al kaffe?
Kaffekomponenterne, der menes at være ansvarlige for at hæve kolesterolet, er cafestol og kahweol. Det er naturligt forekommende forbindelser, der findes i kaffeolien. De findes i varierende mængder afhængigt af typen af kaffe. Filterkaffe indeholder f.eks. meget lidt, da de holdes tilbage i papirfilteret. Derimod indeholder kaffe brygget med brug af stempelkande høje niveauer af disse forbindelser.

 

Er du lærer?

Dansk Kaffeinformation tilbyder et spændende tværfagligt undervisningsforløb om kaffe. Materialet er udviklet til eleverne i udskolingen og inddrager elementer fra geografi, biologi, samfundsfag og historie. Eleverne vil i materialet stifte bekendtskab med bl.a. handel og råvarer, sundhed, dyrkning og høst samt kaffens historie og rolle i samfundet.